Smartlog v. II » Peter Abrahamsens weblog » visevershus
Opret egen blog | Næste blog »

"Så har de i det mindste betalt entre!!!" var tivolis svar på 4500 underskrifter

25. sep 2006 00:38, peterabrahamsen

Så blev det sidste aften, lukkeaften for Vise Vers Huset.
Den sidste aften var lokalet fuldstændig proppet, og en lang række kunstnere gav 1-2 numre hver.
Teddy Edelmann modtog den nyindstiftede Vise Vers Hus Pris overrakt af Peter Westh, og takkede med to numre: "Man sku' bo på Vesterbro" og selvfølgelig "Himmelhunden". Publikum stod naturligvis op og klappede.

Ved 21- tiden gik jeg sammen med Tamra Rosanes og Leif ernstsen over til hovedkontoret ved indgangen for at aflevere de indsamlede underskrifter.
Ialt lidt over 4500 underskrifter er samlet ind , både elektronisk og på papirlister. Et flot resultat må jeg sige.
4500 underskrifter indsamlet på små seks uger fra et sted, der kun kan rumme omkring 100 gæster ad gangen, fortalte vi informationschefen Stine Lolk.

Stine Lolk modtog dem og replicerede: Nå, ja, men så har de i hvert fald betalt entre!

Det mener jeg en noget arrogant holdning til vores underskriftaflevering.
Lars Liebst havde desværre ikke tid til at komme, fik vi forklaret. Han stod ovre ved en af de andre scener.
- Så må vi jo håbe, at det var ved en af dem, der er rentable, svarede jeg.

Tak til alle, der har bidraget med at tilkendegive beklagelse over denne lukning.


Sidste chance for underskrifter Vise Vers Huset

22. sep 2006 15:10, peterabrahamsen

Så er det sidste chance for at skrive under på en beklagelse af lukningen af Tivolis vise Vers Hus.

På søndag lukker Tivoli for denne sæson, og vi samler også underskrifter ind på søndag, hvor der spilles op i Vise Vers Huset.

Gå ind på www.bevarvisevershuset.skrivunder.dk

ud over de snart 1100 elektroniske underskrifter er der halvanden gang så mange indsamlet på papirlister.

Vær med i slutspurten.

Vi har mistet ca 120 underskrifter som er samlet d.22 - 24. aug.

24. aug 2006 15:28, peterabrahamsen

HAr du skrevet dit navn på vores underskrift indsamling  i denne uge 22-24. aug . er det muligt at du utilsigtet er  blevet slettet. Så vi håber at du vil have  ulejlighed med at  checke efter om dit mavn er blevet væk og evt. registrere en gang til  - på forhånd tak.

Glæde - en lille opfordring til at samle ind

18. aug 2006 20:03, peterabrahamsen

Jeg vil bare lige skrive at vi (Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys)netop har været i Jylland (Randers) og spillede for et fudlt hus - hvor folk udtrykte deres frobløffelse over at Tivoli ville nedlægge Visevershuset. Mange skrev under på den seddel vi har med os og hvis der skulle være nogen som vil have selve sedlen med sig kan den hentes på www.peterabrahamsen.dk . Når den er udfyldt skal den sendes til Leif Ernstsen,Rytmix, Sct. Olsgade 15,F, 4000 Roskilde.    

Underskrift indsamling med beklagelse af Vise Vers Husets lukning

10. aug 2006 16:50, peterabrahamsen

HER har du mulighed for at udtrykke din beklagelse over, at Tivoli A/S
ønsker at lukke Tivolis Vise Vers Hus.

http://www.bevarvisevershuset.skrivunder.dk/

Radiodebat aflyst

10. aug 2006 14:05, peterabrahamsen

P1s debatredaktion henvendte sig til mig for at få mig i studiet på fredag og debattere Vise Vers Husets lukning, men jeg har netop fået at vide, at det ikke bliver til noget, da Tivoli beklageligvis ikke vil stille op.

Underskriftindsamling mod lukning af Tivolis Vise Vers Hus

10. aug 2006 10:57, peterabrahamsen

"Peter Abrahamsen og Bell Pepper Boys" har besluttet at foretage en underskriftindsamling, som udtrykker utilfredsheden med lukningen af Tivolis Vise Vers Hus. i disse dage kan man skrive under inde i selve Vise Vers Huset, hvor jeg spiller, og om kort tid vil jeg lægge besked ud her om hvor indsamlingen fortsætter, formentlig også online.

TV2-Lorry og DR P1 tager lukningen af Vise Vers Huset op

9. aug 2006 12:23, peterabrahamsen

I går kom TV2 Lorry for at lave reportage fra Vise Vers Huset i Tivoli.

Se indslaget her
http://www.lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=08-08-2006&cID=1&vId=302049

Tivolis bestyrelse mener, at ViseVersHuset hverken lever op til det kunstneriske eller det økonomiske niveau.
Stine Lolk, kommunikationschef Tivoli siger, at "Vise vers huset trænger til at blive ført op i nutiden. Det har ligget der i mange år, har et stampublikum, men et meget lille stampublikum, og det der er vigtigt for Tivoli er, at vi glæder så mange gæster som muligt, og det publikum, der er til "visevershuse" nu om dage er bare for småt."

Efter min mening har Tivoli en kulturel forpligtelse til at bibeholde ViseVershuset, der har et stampublikum - og bestemt ikke lille, som Stine Lolk siger.
Persoligt kan jeg da være ked af, at et spillested lukker, men dem, der virkelig rammes, er publikum. Det publikum, der kommer netop i Visevershuset, har ikke mange andre steder at gå hen. Publikummet tæller mange voksne og modne, og der findes ikke sådanne spillesteder til dem andre steder i byen, hvor man kan høre viser og sange fra varierende kunstnere. Man må forstå, at stedet her ikke besøges kun een gang i løbet af sommeren, men at mange af publikummerne kommer her fast flere gange om ugen.

Det oplever vi selv med Bell pepper Boys, at der kommer gæster flere gange i løbet af den uge vi spiller. Ligesom vi oplever, at publikummer rejser langvejs fra - i går kom der for eksempel en fra Esbjerg, som planlægger at tage hele turen herover også for at nyde Tivoli.

Tivoli tager ikke dette publikum alvorligt, men går efter det brede massepublikum. tivoli har en Kulturel forpligtelse til at beholde de få steder, der giver en særlig stemning, og  som også giver udenlandske turister en fornemmelse af, hvad det er, vi laver i Danmark.

I morges blev jeg så ringet op af P1, som  gerne vil have mig i studiet på fredag i dialog med Tivoli.

 

 

Vores sidste uge i lukningstruet Vise Vers Hus i Tivoli

3. aug 2006 00:09, peterabrahamsen

Mandag d. 7. aug starter den sidste uge i den traditionelle årlige tilbagevendende begivenhed  for Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys. Igennem de sidste mange år har jeg i forskellige konstellationer spillet i Vise Vershuset med Roxy Trioen, med Janne Lærkedahl og med Bell Pepper Boys. I de seneste 10 år har det været den 1. uge i august, men nu er det slut.

Ikke fordi vi ikke gerne vil - men Restauratøren, Bent Ingevold er blevet sagt op, og ViseVershuset skal laves om - nogle siger amerikaniseret. Og dermed slut finito for danske sangskriveres og visesangeres sidste fristed i København.

40 år har det varet. Thøger Olesen, Steen Bramsen, Bo Bendixen, John Friis  og i de senste år Peter & Thorkild Vesth, har givet plads til nye talenter sammen med garvede folk. Listen er lang og for lang til at skrive lige her, men trist er det, at A/S Tivoli  ikke kan give  plads til dette lille stykke kulturhistorie - det vil svare til at nedlægge Preservation Hall (der hvor jazzen er født) på Bourbon Street i New Orleans.

 I  Visevershuset hænger der plakater af folk som har medvirket gennem år og dag - en stor part af dem fremstillet af Grafikeren John Ovesen. De er blevet omhyggeligt bevaret af restauratøren - men nu ser det ud til at også disse vægge "hvis de kunne synge " forsvinder og dermed en del af kulturarven. Skal man gøre noget ved det, eller er det for sent ?

Peter Abrahamsen og Bell Pepper tager afsked med Sommerens publikum i dagene 7. - 13. august og et endeligt Farvel i December ved et stort jule arrangement den 9.december.