Smartlog v3 » Peter Abrahamsens weblog » På mit skrivebord ligger 4 cd’er
Opret egen blog | Næste blog »

Peter Abrahamsens weblog

Musikeren og komponisten Peter Abrahamsens weblog

På mit skrivebord ligger 4 cd’er

14. May 2010 16:32, peterabrahamsen

 

 

De 3 af dem der på  forunderlig vis stillistisk falder ind under ” Visesang ” i traditionel forstand ,den 4. cd er en sangerinde og et militærorkester  ? –

Jens Olsen fra Ebeltoft  har udgivet en række viser under den fælles titel  ” Eftermiddag på vigen ”  - oversættelser fra den svenske vise skat , Lars Forsell, Nils Ferlin (oversat af Ellen Heiberg )Barbro Hörberg,samt en norsk, Jan Eggum  og et par danske som Gunnar Geertsen, Frank Jæger , John Edmund Andersen  m.fl.  Jens Olsen  giver et stille foredrag  af teksterne  til Dorthe Johansens akkompagnement , hun spiller alle instrumenter  og har tillige produceret og arrangeret. Jens Olsen er en god amatør og hans kærlighed til materialet er  tydelig, men den kan nogle gange virke lidt privat.

Man kan skaffe sig cd’en ved at ringe til 86363410

 

Leif Kirkvåg , Vise ekspert par exellence og formand for Visens Venner ,  har udgivet en CD  med lidt revyprægede tekster et par stykker af ham selv bl.a.  Hvor blev tiden af som har givet  udgivelsen titel   – og ellers af drevne folk som Poul Henningsen, Henrik H. Lund , Epe , Leif Maibom  og Benny Holst der har leveret varen . Han akkompagneres  af pianisten Dorthe Falck  som også betjener  tværfløjten  og Lars Hegelund på guitar og boltrer sig hjemmevant i de udvalgte sange. Leif Kirkvåg er ligesom Jens Olsen stærkt optaget af den 3’die  alder . Hvis man er til den fortællende vise  på den gammeldags manér – så er Leif Kirkvåg den sikre vare. Man kan bestille cd’en på www.leif.kirkvaag.dk  Leif Kirkvåg har fået  støttet af Dansk Solistforbund til produktionen.  

Bjørn Tidmand har udgivet en stille viseplade med titlen ”Horisonter ” Teksterne skyldes Poul Feldvoss og musikken af Finn Jørgensen . Og uden at fornærme  de 2 forrige omtalte cd’er så er her en tydelig forskel i fremførelsen . Tidmand er en rutineret sanger og tekstfortolker. Her er han tilbage i den gamle stil fra dengang han sad i Puk eller Tokanten  og underholdt med ” de go’e gamle” . Bjørn Tidman akkompagneres professionelt og måske indimellem lidt mekanisk af det musikalske musik geni  Erik Axel Wessberg . Teksterne er velskrevne romantiske i den gamle vise stil, læs blot de første linier i ”  Sang til det tidlige forår ”  :

Sidder på en bænk
Midt i byens park
Får lidt solskins stænk
Og mærker et par spark
Af det nye forår, der omsider er på vej
Og uden større dikkedarer kurtiserer mig

Der er en særegen ro over indspilningen – og er man til velafbalanceret sang i 1. divisions klassen er denne overraskende cd  et varmt  bekendtskab.


Cd’en er udgivet på Edition Wilhelm Hansens pladeselskab – WH309555CD og er udgivet med støtte fra Danske Populærautorer og Dansk Musikforlæggerforening

 

Pia Raug  og Slesvigske Musikkorps  indspillet på Haderslev Kaserne  - så skulle man mene at  nu står verden ikke længere. Men jo og den står i virkeligheden godt. Fronterne har nærmet sig hinanden og fundet sammen i et musikalsk kulturelt venskab og kommer begge to hele ud fra  mødet . Anledningen til dette  overraskende samarbejde er at gøre opmærksom på bl.a.  Foreningen STOP (Støtte Til Soldater Og Pårørende ). 

 ”…fred er at skabe…”  er titlen på denne  meget helstøbte Cd . Pias sange passer sjovt nok til denne besætning skønt de er skrevet i en helt anden spille stil . Fru formandinden synger smukt hele vejen igennem . Orkestret som i virkeligheden  fungerer som et velspillende Big Band , bakker Pia op et solidarisk akkompagnement  og vellykkede arrangementer af  Jesper Riis og Per Hyttel . Det er sange som  Inger Christensen tekst ” En grå og diset morgen” samt  Pias dejlige sange ”Fugle Flugt” og ”Hiroshima  ” der står stærkest og man får helt lyst til at høre  ”Eventyret om den blå  månes dal ” overskride grænser og blive spillet som en ægte cubaner.

En lille anke er at Pia Raug bliver på denne cd bliver lidt for manieret  i sin tekstbehandling  for at tilgodese  melodilinien  det kunne godt være undgået. Men det er i småtingsafdelingen.

Det kunne være dejligt at høre Pia Raug i  stadig nyere klæder – og  ” flyve , flyve ,flyve lige meget hvorhen .”

CD’en er udgivet af SMUK Koncertfond   www.smukmusik.dk  udgivet i foråret 2009  

peter abrahamsen 2010

 

Tags

Arkiv

Seneste